Papir-version omdeles primo uge 28.
Månedsarkiv: juli 2021
Klip af hække – Bakkevej & Markvej
Citat
Bestyrelsen har valgt en ny fremgangsmåde i forhold til parkering af beboernes biler, nemlig at klippe de udvendige hække på Markvej og Bakkevej i et hug, således at parkerede biler er helt væk fra vejene én enkelt dag i tidsrummet 08-16.
Dette for at undgå parkerings-kaos, ved at beboere begynder at gøre sig tanker om, hvornår man er færdig med at klippe, og flytter bilen over i den normale side, selv om det detaljeret er beskrevet i hvilket tidsrum, man skal holde i den anden side.
Forsøget synes, at have været succesfuldt.
Bog om Bakkehusene
Citat
Forfatteren er i gang med den del af manuskriptet, som handler om beboernes syn på at bo i Bakkehusene.
Forfatter har ladet sig inspirere af en enquete, som blev bragt i Kritisk Revy i 1926 og som indkaldte svar fra beboerne om deres dagligliv i denne nye beboelses form: rækkehuset.
Forfatter har derfor besluttet at gentage og forny denne enquete ved at lave en ‘boligundersøgelse’ blandt et lille udvalg af de nuværende beboere.
Det bliver en anonym interviewundersøgelse, hvor der fokuseres på kvaliteter – og eventuelle ulemper – ved bebyggelsens og boligernes indretning og funktion; brugen af haverne; trafikken gennem området osv.
Derfor har vi brug for ti beboere, som ønsker at medvirke.
Forfatter regner med at gå i gang i august måned.
Interesseret i at deltage ? – Så henvend dig til bestyrelsen – formand@bakkehusene.dk
/Bestyrelsen
“Grønt brugsvand”, Markvej
Citat
Der forekommer for tiden grønt brugsvand på Markvej (nord for Rødkilde Plads) lige numre, samt på Markvej ulige numre (nord for Rødkilde Plads), at der er tidsmæssig sammenfald mellem de to hændelser, er tilfældig.
Årsagen er formodentlig gennemtærede varmevekslere, således at fjernvarmevand, grundet højere tryk, presses over i brugsvandet, og presses videre frem i hovedvandledning, til ulempe for øvrige beboere.
I skrivende stund, onsdag den 7. juli 2021, kl. 12:00, vurderes de defekte anlæg identificeret, og beboerne har tilkaldt en gas- og vandmester, således at fejlene vil være standset/udbedret inden dagen er omme.
Læs her:
Hofors beskrivelse af grønt vand.
HOFOR angiver, at det grønne vand er uden smag, samt ufarligt at indtage.
/Bestyrelsen